Vi mærker alle komponenter med et unikt nummer, så de kan spores tilbage i produktionen. Vi har alle de nødvendige oplysninger, f.eks. om svejser, leverandør og materiale. Hvis en komponent får en fejl, kan vi derfor finde årsagerne og opspore alle andre komponenter i samme serie for at tjekke om de risikerer at få samme fejl. Det giver vores kunder tryghed for kvalitet og sikkerhed i hele komponentens levetid.